November 2018 – Marokko

Dag 1.

Min første tur til Marokko på mc, jeg havde været der i 8 dage i januar for første gang, i bil med en marokkansk  veninde, vi kørte rundt i det nordlige Marokko, så jeg fik blod på tanden og sagde, her skal jeg over på mc!

Kørte hjemmefra om formiddagen i sol, blå himmel og 15 gr., og til middag da jeg holdt ved færgen i Algeciras havde den sneget sig op på 20 gr., ok i november måned. Der var 4 andre mc’s med færgen, spaniere, snakkede med et par af dem som gav lidt info/gode råd om mc kørsel i Marokko, det er altid guld værd at lytte til nogle med erfaring!

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Efter en times sejlads er man i Ceuta som er spansk, ingen problemer der, igennem byen og så når man grænsen til Marokko, og som altid på mc, uden om køen og så lidt papirarbejde. For mig som tidligere eksportchauffør hvor jeg bl.a. har kørt østeuropa er det ikke noget at få sved på panden over. Der render så et utal af ”hjælpsomme” marokkanere rundt som vil hjælpe til, men som så meget andet i verden, er det jo ikke gratis. Man skal blot huske at det stykke papir man får med stempel på med cyklens registreringsnummer m.m. SKAL man fremvise ved udrejsen af Marokko, ellers får man ikke cyklen med ud igen! Det er så nu lavet om om så det er et lille kort i størrelse med et visakort, men skal stadig fremvises ved udrejse, ellers…!

• 

Syd på ad fin asfaltvej til M’diq (Rincón del M´diq) hvor jeg kørte ind og fik vekslet penge til marokkanske Dirham, kursen er meget nem, 1 Euro er 10 Dirham. Kørte ind og hilste på min veninde’s familie, også i M’diq og sagde tak for sidst. De inviterede mig ind på ”lidt” mad, men måtte afslå, marokkanere laver ikke ”lidt” mad, så jeg var ikke kommet afsted den dag hvis jeg havde sagt ja tak!

• 

Jeg fortsatte så syd på ad N13, ok vej, men snoet og stejl, til Chefchaouen, eller som marokkanerne bare siger, Chaouen, den bliver også kaldet ”den blå by” , ikke alt er blåt, men der er mere blåt end hvidt. Den ligger oppe i starten af RIF-bjergene i ca. 600m-700m højde. Der er forskellige teorier om hvorfor den er blå, men det fører for vidt at komme ind på det her, måske en anden gang. Jeg fandt hurtigt mit hotel, Hotel Parador, som jeg kendte fra da jeg var der med Karima, vi havde fået et par øl der, og jeg kan godt li’ vin til min mad.

• 

• 

• 

Alkohol er ikke forbudt i Marokko, men man er nødt til at snuse lidt rundt for at finde en en restaurant, bar, hotel der serverer alkohol, da der skal licens til at servere det, og den er ikke helt billig.

Jeg havde booket i forvejen, men jeg booker kun første nat, og så ta’r jeg den der fra, så har jeg mere frie hænder til hvor jeg vil køre hen. Parador er et  fint hotel med en rigtig god restaurant. Forret, advokatoer med rejer og diverse snavs, grillet senneps kylling og en enkelt Heineken, 13 euro, det kan man vel ikke klage over. Fik et par ”Flag”, marokkansk øl, i baren, udmærket øl, og god nat!

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Dag 2.

Efter morgenmad fandt jeg med hjælp af portieren et hotel i Meknés som han ringede til og bestilte et værelse til mig, til om aftenen. Kørte fra hotellet kl. 10.30 i selskab med 5 østrigske og 2 spanske mc’s som også havde overnattet der, og som var i selskab med en varevogn! Det er ikke lige min kop thé at ha’ en ledsagervogn med, men enhver sin lyst.

• 

Noget snoet og halvdårlig vej, ad N13, men dog ikke dårligere end at jeg opnåede at få en fartbøde, 70km hvor jeg måtte køre 60km! Blev taget med en radarpistol. Betjenten startede med at skælde mig ud for at køre for stærkt ud for en skole, men jeg fik ham da til at indrømme at jeg VAR forbi skolen da jeg gassede op, jeg har da min profesionelle stolthed! Jeg måtte så bløde 150 Dirham (15 Euro), hvilket jeg ikke syntes var værd at prutte om, og det endte så også med at han klappede mig på skulderen da jeg kørte !

Med hensyn til at prutte om bøde/pris, så kan det godt lade sig gøre, men ikke hvis man bliver taget via radar, da den den jo er elektronisk, og den kan politimanden ikke trikse med.

Men da jeg var der med Karima formåede hun at blive stoppet 3 dage i træk(!), og den ene gang var også med radar, og bejenten ”beklagede” at han ikke kunne gi’ hende ”rabat” og putte pengene i sin egen lomme p.g.a. af det elektroniske.

Men ved et venstresving, som var forbudt, gik det bedre, bare put pengene ind i bilens papir, og så tjekkede han dem, og vupti, så havde pengene skiftet ejer!

Ankom til Méknes sidst på eftermiddagen efter ca. 230 km via Ouazzane ad de sædvanlige snoede veje med fantastisk flot udsigt. Jeg havde fået at vide at hotellet, Hotel Swani, lå ved/i Medinaen, det gjorde det IKKE, en taxichauffør fortalte mig retningen, som var østpå, men da jeg efterhånden var på vej ud af byen igen, kørte jeg ind på en tankstation og spurgte om vej. En ung mand sagde at det var tilbage mod byen og et pænt stykke vej, men han ville guide med der ind, jeg skulle bare følge efter ham på hans sccoter. Jeg sagde han bare skulle forklare mig det, han skulle da ikke køre den lange vej. Han sagde at han ville køre et stykke af vejen og så ellers bare forklare mig resten.

Så det var bare med at følge i baghjulet på ham, meget alternativt, jeg holdt op med at tælle hvor mange gange vi kørte over for rødt! Og pludselig holdt vi lige ud for hotellet, han havde ført mig helt der hen! Jeg takkede ham mange gange og ville stikke ham lidt penge for både hans venlighed og han havde da også brugt bensin, men nej tak, når jeg kommer til Spanien, så hjælper du også mig, sådan, meget fin fyr!

Så vil nogen måske sige, hvad med din GPS? Jeg har ikke nogen GPS, et Michelin kort og et kompas øverst i tanktasken, det er/var min GPS! Og det gav jo også en ekstra oplevelse. Jeg har så senere fået installeret MAPS.ME i min mobil, men kører ikke direkte efter den, kigger på den når jeg holder stille og tjekker hvis jeg er i tvivl.

• 

Meget fint hotel, 3 stjernet, jeg kan desværre ikke huske prisen. Jeg er altid lidt ”nervøs/hysterisk” over at parkere baby’en hvor jeg ikke kan se den, men portieren sagde at jeg bare skulle parkere til venstre for indgangen, så kunne han se den inde fra hele natten, og det virkede da også. Det lyder måske lidt mærkeligt at køre til f.eks. Marokko og så være overpåpasselig med hensyn til parkering, men jeg har det faktisk sådan alle steder, også her i Spanien, men, better safe than sorry!

Efter en lille gåtur i kvarteret fik jeg aftensmad på øverste etage, 7., på hotellet med en flot udsigt over Méknes, meget fin mad, salat og kyllingetagine og vand(!), ingen vin, og det er til trods for at Méknes faktisk er i Marokko, hvad Bordeaux og Rioja er for Frankrig og Spanien! Nå, jeg overlevede og så prisen, 11.80 Euro!

• 

• 

• 

• 

Dag 3.

Morgenmad på tagterrassen med den flotte udsigt. Det var min oprindelige plan at ta’ næste overnatning i Larache ude ved Atlanterhavet, men en af de spanske mc-kører jeg havde snakket med på færgen, sagde at jeg bare skulle køre ind til Larache og se byen og så fortsætte nord på til Asilah, det var en ”bedre” by! Jeg sputgte Mohammed, portieren, om ”vi” kunne finde et hotel i Asilah, han støvede et par op på nettet, og vi besluttede os for et af dem, 35 Euro for en overnatnig, ok. Han ringede og bestilte, og jeg  spurgte ham om prisen holdt, han sagde nej, jeg sagde at du er min ven, så det blev 25 Euro!

Afgang kl. 11.30, ja, jeg er ikke den tidlige morgenstarter. Nordvest på ad R413 til Sidi-Kacem og Souk-el-Arba du-Rharb og der fra ad N1 via Ksar-el-Kebir til Larache, kørte en tur rundt i byen og havnen og så videre til Asilah. Turen fra Méknes til Asilah er måske ikke den mest ophidsende, der var endda en strækning på ca. 50 km der gik lige ud, til gengæld elendig asfalt, men fint nok for mig, så kan man sidde og tænke lidt over tingene!

• 

• 

• 

• 

Kørte lidt rundt i Asilah og røg i en politikontrol i udkanten af byen, der er MANGE politikontroller i Marokko, men betjenten ville bare vide hvor jeg skulle hen. Jeg gav ham navnet på hotellet, så stoppede han en taxi, med kunder i, og sagde til chaufføren at han skulle guide med der hen! Jeg sagde nej tak, så blev han sur og sagde at jeg ikke skulle betale noget, men jeg fik ham forklaret at det var fordi jeg ville stoppe og ta’ nogle fotos. Han faldt ned på jorden igen og sagde ok, og jeg tror at taxichaufføren var helt tilfreds med det!

• 

• 

Jeg havde så næsten fundet hotellet, da en ung fyr hvor jeg vendte rundt, spurgte hvor jeg skulle hen, jeg fortalte ham navnet på hotellet, Hotel Azayla, og sagde det ligger lige der nede, tror jeg, han sagde nej nej, du skal vende rundt og så løber jeg ned her og mødes med dig ,så skal jeg vise dig det. Ok, jeg fik lavet en lille rundtur og mødtes med ham, og der sagde han stolt, der ligger hotellet og pegede. Jeg sagde, ja men jeg holdt sgu da der oppe ad vejen, ja, men du må ikke køre den vej ned, den er ensrettet! Så sagde jeg til ham, det tror jeg da lige du skal fortælle dine landsmænd, for der er da heftig trafik begge veje! Nå, han skulle jo også leve, fik lidt for det, og fortalte mig at jeg ikke måtte parkere min baby uden for hotellet, det ville være en dårlig idé. Men længere oppe i byen var der en bevogtet P-plads. Fint nok, op med bagagen, og op og parkere nede i det fjerneste hjørne, betalte ”vagten”, han boede der og var der hele natten. Næste dags formiddag da jeg hentede baby’en, så jeg ikke så meget som skyggen af ham, han sov på sit grønne øre, reagerede over hovedet ikke på at jeg startede, og det skal lige siges at den Akrapovich jeg har monteret og uden DB-killer , den kan man faktisk godt høre. Nå, men jeg havde i det mindste sovet roligt!

Det skal siges at den unge mand der ”hjalp” mig at finde mit hotel, var ok, da han havde vist mig parkeringen og var på vej tilbage til hotellet, viste han mig en lille, meget lille, restaurant, hilste på ejeren og jeg sagde jeg kommer tilbage senere, men fyren skulle jo lige ha’ lidt provision for at føre mig der hen af ”kro far”, en evig kamp for at tjene lidt penge. Men han viste mig også en lille købmand der handlede med øl, så kunne jeg få lidt med op på værelset.

Jeg vendte så tilbage senere, fik en rigtig god tagine, og det viste sig at til trods for den ringe størrelse så var det en kendt restaurant, der var et hav af billeder med ejeren og diverse berømtheder, bl.a. den tidligere spanske præsident Zapatero! Efterfølgende tur på havnen og i byen hvor der var rigtig meget familieliv.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Dag 4.

Stod op til gråvejr, tunge skyer og store Atlanterhavsbølger, et helt andet billede end dagen før. Tankede inden jeg kørte ud af Asilah, og der var ikke noget at gøre, på med regnbukser, det har jeg så ikke prøvet før i mine år i Spanien, det kan tælles på mindre end én hånd de gange jeg er røget i regnvejr. Og det REGNEDE, så jeg aflyste min kysttur op til Tanger, det gav ikke meget mening eller fornuft at køre der ude når man alligevel ikke kunne se noget, og så samtidig på en dårlig vej sammenholdt med den marokkanske ”trafikkultur” eller mangel på samme. Så det blev motorvejen, som så er umanerligt billig og ind få ”fransk” morgenmad, croissant og café olé. Alt efter hvor man befinder sig i Marokko, så er det, hvis det ikke er rent marokkansk under indflydelse af Frankrig eller Spanien, og sproget også.  Så jeg kørte uden om Tanger og så stoppede regnvejret. Svingede inden om Port Tanger Med, Tanger’s nye containerhavn, og videre til Ceuta  hvor jeg  kom glat igennem tolden uden problemer, tog en lille sightseeing tur og videre til færgen.

• 

• 

• 

• 

Og lidt ”sjovt”, kom i snak med en marokkaner ved færgen, som boede i Málaga, og da jeg fortalte at jeg var blevet frarådet at overnatte i Larache, men skulle fortsætte til Asilah, sagde han at han var fra Asilah, men ville ha’ anbefalet mig at overnatte i Larache, tjaee…! Mødte en ung spansk fyr på færgen på en gammel Honda Afrifca Twin, han var fra Navarra i Nordspanien, havde været rundt i Marokko i 2 uger.

• 

• 

Fra Algeciras gik det ad kystvejen tilbage til Fuengirola hvor jeg var sidst på eftermiddagen, slut på en god og lærerig tur, 4 dage, 3 overnatninger, 950 km, så det var ikke en tur man kommer i rekordbøgerne af, men det gav blod på tanden, og et år senere kørte jeg en tur der over igen, mere om den tur senere.

• 

Men jeg lærte da lidt af turen alligevel, f.eks. næste gang bliver det ikke med ”gade/racerdæk”, selvom jeg ikke kørte off-road, så var der alligevel nogle situationer hvor jeg godt kunne ha’ brugt nogle mere off-road agtige dæk.

Man behøver ikke at være bange for at køre tør, hvis man bare sørger for at tanke i god tid og ikke venter til de sidste meter, men min tank er kun på 11 liter og selvom det er en lille cykel så bruger den trods alt lidt. Jeg havde en 2 liters reservedunk med, men fik ikke brug for den.

Der er rimeligt godt skiltet, ikke kun på arabisk, men også med vores skrift.

• 

Så hvis man har muligheden, tid og penge, så spring ud i det, jeg kan ikke forestille mig at det vil blive fortrudt. Bensin koster en anelse mere end i Spanien, mad meget billigere, hotel svinger lidt, men det er bare med at bruge næsen og sin sunde fornuft. Færge tur/retur koster 70-80 euro for mc incl. fører!

Naturen og temperaturen i det nordlige Marokko er meget lig med Anadalucia.

Og trafikken, ja, spaniere kan ikke køre bil, enten kører de med stråhatten omme i nakken og en cigar i mundvigen med 60 km i 3. spor eller også kører de som Fernando Alonso, men Marokko, I guder, jeg ved ikke hvorfor de har lavet fortov, for alle går ude på gaden. Og på bjergveje, der skal bare være 1m friplads, SÅ bliver der overhalet. De skal så ha’ den ros, de tuder ikke ad én, men de ligger sig HELT oppe i éns bagskærm og når der så er den berømte 1m plads, SÅ bliver der gået til stålet!

Men igen, jeg kan varmt anbefale en mc-tur til Marokko!!